Når jeg drømmer om min far, er jeg ofte træt, når jeg vågner. I drømmene er vi altid i et IC3 tog. Jeg ved ikke hvorfor, vi rejser aldrig nogen steder hen sammen, han er altid enten hjemme, på værtshus eller hos en ny kæreste.

Men vi sidder altså i det her fyldte tog, og problemet er, at jeg sidder inderst, ved vinduespladsen, og min far sidder ved siden af mig. Så da jeg kommer til at spilde lidt vand på hans BT, kan jeg ikke slippe væk fra vreden. Min far har ikke rigtig nogen bremse på sin vrede. Han slår ikke, det har han aldrig gjort, men hans vrede er så total, at hans had er umaskeret. Han hader mig virkelig, mens han råber ad mig. En gang råbte han, at han godt kunne forstå, at mor havde prøvet at begå selvmord, men det tror jeg altså aldrig, hun har prøvet.

Nu sidder jeg så der i toget og kigger ned i mit skød, mens det raser. Når jeg kigger op, sidder alle i togvognen og kigger på os. De synes, vi er skøre.

Så vågner jeg.