Jeg har tre vendekåbe-venner på skolen. Hvis de ikke er populære hos dem, der er populære, kan de godt tale lidt med mig.
Det er ikke et problem, jeg har det jo bedst alene, og de dage, hvor en af dem gider mig, plejer også at være hyggelige.
I dag er en af dem meget venlig. Vi sidder i et hjørne af skolegården, og min ven tilbyder mig et stykke tyggegummi. Så jeg sidder og tænker, at jeg vist ikke er helt ude i kulden, da det ringer ind.
Det er først et kvarter inde i næste time, at jeg forstår, hvorfor hele klassen har siddet og grinet, siden vi kom ind. Lotte, vores matematiklærer, afbryder timen og beder mig gå med udenfor. På toilettet viser hun mig, at mine tænder er blå. Jeg er lige ved at græde. Lotte giver mig et knus og siger, at hun lige henter en tandbørste på tandklinikken. Mens jeg venter, står jeg og kigger på min blå mund. Jeg hader mit liv indimellem. Jeg må gøre noget.
Lotte vender tilbage.
Fortæller du Lotte om dit liv?