Jeg finder mit gemte lager af chips. Hvis jeg ikke gemmer det, spiser mor det, mens jeg er i skole. Lægen har sat hende på en skrap diæt, for at hun kan få en fedmeoperation, så det duer ikke.

Jeg ser tysk håndbold på Eurosport og spiser en halv pose paprikaskruer. Efter det er der kun afsnit af gamle serier, jeg har set før. Jeg er nok lidt træt, men på den anden side sover mor dybt, og jeg kan sikkert nå på havnen et smut og tilbage igen, uden hun opdager noget.

Går du i seng?
Tager du en tur ned forbi havnen?