Jeg kan ikke overskue, at kommunen bliver involveret. Jeg klarer mig fint uden hjælp - og far og mor kan slet ikke håndtere at få hjælp, så hvorfor lader de os ikke være i fred?
Jeg går ud af byen, væk fra kommune, skole, far og mor. Bare væk.
Da jeg når til motorvejen, går jeg ned til en rasteplads. Der er bare to toiletter og to biler på rastepladsen. Den ene bil har udenlandske plader, der sidder en mand bag rattet og ryger ud af vinduet.
En ældre kvinde løber gennem regnvejret med frakken løftet over hovedet som en slags paraply, fra det ene toilet hen mod hendes bil, der har danske plader.
Spørger du manden, om du kan få et lift?