Da jeg nægter at gå ud, kan jeg mærke, at hun er i en god periode, for hun truer ikke med selvmord overhovedet. Hun råber og skriger selvfølgelig. Højt og længe. Og hun ved lige, hvad hun skal sige, for det var, da hun forsøgte at redde mig, at hun blev ramt af cyklen og fik ødelagt ryggen.
Jeg var to år, og selvom jeg havde fået at vide, at jeg ikke måtte gå, gik jeg alligevel uden for legepladsens område, og så var mor nødt til at løbe over cykelstien for at hente mig. Der ødelagde jeg sådan set hendes liv.
Mor sidder nu i køkkenet med en dyne omkring sig. Hun hulker og siger, at jeg ikke ved, hvordan det er, når man er hjælpeløs.
Går du ud og kigger, om der står en mand ved mors vindue?