I dag er det min fødselsdag, nu er jeg femten år. Dagen er gået bedre end frygtet. Far og hans familie blev væk, så det var bare mor, mormor og mig, der sad og spiste pizza. Mor var næsten i godt humør. I hvert fald indtil mormor gik.
Da jeg lige er gået i seng, begynder mor at råbe, at jeg skal komme straks, fordi der stod en mand uden for vinduet og lurede, da hun skulle klæde sig af. Hun vil have, at jeg tager tøj på og går udenfor og tjekker, at han er væk.

1
Det er nemmest bare at gå ud og kigge med det samme. Mor bliver ved og ved, når hun tror, der er nogen ved vinduet, og hvis jeg skal nå at sove, kan jeg lige så godt få det gjort.
Jeg lyser med min mobiltelefon, så jeg kan se, hvor jeg går. Mor står i vinduet og tjekker, at jeg går hele vejen rundt om huset. Oscar Emil fra min klasse bor skråt over for os. Hans far og mor sidder og læser i stuen.
Der er ikke nogen udenfor, og jeg kan mærke på mor, at hun ikke vil forlange, at jeg tænder alt lys udenfor i aften for at kigge efter fodspor.
Da jeg kommer ind, er hun faldet i søvn. Det er nok den bedste gave, jeg har fået i dag. Nu kan jeg ligge i sofaen og se tv og spise chips hele natten eller gå en tur nede på havnen. Jeg elsker, når jeg kan være alene om natten eller hænge ud med de sjove og søde typer nede ved molen.

1.1
Da jeg nægter at gå ud, kan jeg mærke, at hun er i en god periode, for hun truer ikke med selvmord overhovedet. Hun råber og skriger selvfølgelig. Højt og længe. Og hun ved lige, hvad hun skal sige, for det var, da hun forsøgte at redde mig, at hun blev ramt af cyklen og fik ødelagt ryggen.
Jeg var to år, og selvom jeg havde fået at vide, at jeg ikke måtte gå, gik jeg alligevel uden for legepladsens område, og så var mor nødt til at løbe over cykelstien for at hente mig. Der ødelagde jeg sådan set hendes liv.
Mor sidder nu i køkkenet med en dyne omkring sig. Hun hulker og siger, at jeg ikke ved, hvordan det er, når man er hjælpeløs.

1.2
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg siger nej igen, selvom jeg ved, hvad der så skal ske nu.
Eller ikke lige nu, om et ukendt antal sekunder. Indtil det sker, kigger mor med store skræmte øjne på mig. Der løber et par tårer ned ad kinderne.
Nu sker det. Hun farer op og hen til vinduet, hvor hun klemmer kinden op mod ruden i et forsøg på at se ned langs muren.
“Der er en mand, han står der!” hviske-skriger mor. Hun kravler langs gulvet, så hun ikke kan ses gennem vinduet. Hun er på vej ind i stuen, hvor telefonen ligger. Hun ringer efter politiet, hvis jeg ikke går ud og kigger.
Det er mærkeligt, at hendes inderste angst er, at jeg skal blive kidnappet, men alligevel vil hun sende mig ud i mørket for at kigge efter en mystisk mand?

1.2.1
Politiet kender godt min mor. De kommer ikke bare, fordi hun ringer. Og de gider heller ikke at høre på hende. Heldigvis er der en patruljevogn i nærheden, så den drejer forbi og lader en lampe løbe langs muren. Mor falder i søvn. Oscar Emils forældre står i vinduet og kigger over mod os.

1.2.1.1
Jeg finder mit gemte lager af chips. Hvis jeg ikke gemmer det, spiser mor det, mens jeg er i skole. Lægen har sat hende på en skrap diæt, for at hun kan få en fedmeoperation, så det duer ikke.
Jeg ser tysk håndbold på Eurosport og spiser en halv pose paprikaskruer. Efter det er der kun afsnit af gamle serier, jeg har set før. Jeg er nok lidt træt, men på den anden side sover mor dybt, og jeg kan sikkert nå på havnen et smut og tilbage igen, uden hun opdager noget.

2
Det første, jeg gør, er at tjekke, om SSP-bilen holder ved SSP-kontoret. Hvis lyset er slukket på kontoret, og bilen er parkeret i gården, er de ikke ude at lede efter ‘møgunger’ som mig.
Det er vigtigt, at SSP ikke fanger mig, for så kontakter de én af mine forældre, og der bliver lavet en sag hos kommunen. SSP-bilen holder i gården. Kontoret er helt mørkt.

3
Nede på havnen sidder der tre typer på en mørk bænk under jernbaneviadukten.
Den ene af dem kender jeg. Han hedder Lars og er okay. De to andre er fra Sverige og virker også meget søde. Der er mudder overalt, så jeg får beskidte sko.
De spørger, hvad jeg laver, og tilbyder, at jeg kan ryge med på en joint.

3.1
Jeg har ikke røget hash før og kommer til at hoste vildt meget. De andre griner af mig.
Det hele begynder at blive mærkeligt, som om verden går langsom. Jeg går lidt væk fra bænken.
“Politiet!” siger Lars.
Jeg står et stykke væk fra bænken, hvor Lars og svenskerne sidder, og behøver bare vende mig, så jeg kan gå væk.

3.1.1
Der er smukt nede ved vandet. Månen lyser vandet op, og husene får fantastiske silhuetter.
Men så tænker jeg på mor og på, hvor ulykkelig hun er. Da jeg prøver at tænke på noget andet, kommer jeg til at tænke på far. Jeg aner ikke, om han er ulykkelig eller lykkelig. Jeg tror ikke, han er noget som helst.
Jeg kan se en politibil et stykke væk. Det er en farlig aften at være på havnen.
Da jeg begynder at gå hjem, regner det, og da jeg skal krydse hovedvejen, stopper en Volvo stationcar midt på vejen. Det er de to svenskere. De spørger, om jeg vil med ud at køre en tur.

3.1.2
Svenskerne hører Gasolin og synger med på dansk. Det lyder sjovt.
Da vi kører på motorvejen, tænder ham, der kører, en joint. Regnen hamrer ned. Jeg siger nej tak, da de tilbyder mig at ryge.
Pludselig kan jeg se en person løbe lige imod os på kørebanen.

3.1.2.1
Spillet er slut. Du sidder med en hashpåvirket chauffør, i lav sigtbarhed og styrtregn på vej mod en ulykke.
Var det egentlig det, du ønskede, der skulle ske?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.

3.2
Da jeg ligger i sengen, kan jeg mærke, at jeg egentlig er træt. Jeg har tit svært ved at falde i søvn, men i dag går det nemt. Jeg ligger bare og forestiller mig alle de mål, jeg har tænkt mig at hamre i nettet til håndboldtræning i morgen. Og jeg skal også hen til far. Og, og, og, søvn.

4
I min drøm svæver jeg over halgulvet. Dribler, tackler, skyder, dækker, løber i perfekt balance og med stor kraft. Jeg elsker stregerne på gulvet, der angiver banen. Inden for de streger er der intet, der kan røre mig, ingen tackling kan vælte mig, ingen dommer dømmer efter regler, jeg ikke kender.
I drømme genskaber jeg ofte scenen, hvor jeg blev udtaget til ungdomslandsholdet. Jeg sidder i hallens cafeteria efter en kamp, da der kommer en voksen mand hen til mig: “Hej, jeg hedder Janus, jeg er landstræner på U17 landsholdet. Har du lyst til at komme med til en træningssamling?”
Jeg blev så glad, at jeg ikke kunne sige noget. Jeg nikkede bare. Til daglig handler mit liv om ikke at blive set af nogen, kun til håndbold er jeg ligeglad, og så bliver jeg set af landstræneren!
Det bedste var, at jeg sad sammen med nogle af pigerne fra holdet, og de var ved at tabe kæben over udtagelsen. Jeg kom aldrig med til den samling, for jeg havde ikke penge til togbilletten, men Janus hentede mig, så jeg kunne køre med ham til den næste samling. Nu spiller jeg på ungdomslandsholdet. Både i drømmen og i virkeligheden.

5
Når jeg drømmer om min far, er jeg ofte træt, når jeg vågner. I drømmene er vi altid i et IC3 tog. Jeg ved ikke hvorfor, vi rejser aldrig nogen steder hen sammen, han er altid enten hjemme, på værtshus eller hos en ny kæreste.
Men vi sidder altså i det her fyldte tog, og problemet er, at jeg sidder inderst, ved vinduespladsen, og min far sidder ved siden af mig. Så da jeg kommer til at spilde lidt vand på hans BT, kan jeg ikke slippe væk fra vreden. Min far har ikke rigtig nogen bremse på sin vrede. Han slår ikke, det har han aldrig gjort, men hans vrede er så total, at hans had er umaskeret. Han hader mig virkelig, mens han råber ad mig. En gang råbte han, at han godt kunne forstå, at mor havde prøvet at begå selvmord, men det tror jeg altså aldrig, hun har prøvet.
Nu sidder jeg så der i toget og kigger ned i mit skød, mens det raser. Når jeg kigger op, sidder alle i togvognen og kigger på os. De synes, vi er skøre.

6
“Du er jo ikke til at stole på!” Mor står og taler til mig, da jeg vågner.
“Hvorfor gør du det? Har du en kæreste nede på havnen? Hva’? Hva’?” bliver hun ved. Jeg forklarer hende, at jeg ikke ved, hvad hun taler om. Så kalder hun mig en løgner, for der er mudder på mine sko og på dørmåtten.
Hun har jo egentlig ret, jeg lyver tit for hende. Nu gør jeg hende stille og roligt opmærksom på, at jeg gik rundt om huset i går aftes, og at det er derfor, at der er mudder. Hun tror ikke på mig, men hun ved, at jeg skal over til far i dag, så hun vil ikke bruge morgenen på at være vred. Det er vigtigere for hende at give mig dårlig samvittighed, inden jeg går.
Jeg ved godt, at hun er bundurimelig og syg, så hun kan ikke rigtig ramme mig. Alligevel er det altså nogen gange bare for meget - hun har det jo virkelig, virkelig dårligt.

7
Det var dumt at svare igen. Da jeg får et ord indført, kommer jeg til at sige, at det måske osse er hende, der skal tage sig sammen, hvilket får hende til at løbe ind i sengen og græde.

8
Jeg lægger mig op i sengen til mor og holder om hende. Hendes åndedræt finder en rytme og bliver langsommere. Hun springer op.
"I skole! I skole! Er du tosset tøs, du kommer jo for sent. Skynd dig."
Jeg er hurtigt ude af døren.
Jeg har tre vendekåbe-venner på skolen. Hvis de ikke er populære hos dem, der er populære, kan de godt tale lidt med mig.
Det er ikke et problem, jeg har det jo bedst alene, og de dage, hvor en af dem gider mig, plejer også at være hyggelige.
I dag er en af dem meget venlig. Vi sidder i et hjørne af skolegården, og min ven tilbyder mig et stykke tyggegummi. Så jeg sidder og tænker, at jeg vist ikke er helt ude i kulden, da det ringer ind.
Det er først et kvarter inde i næste time, at jeg forstår, hvorfor hele klassen har siddet og grinet, siden vi kom ind. Lotte, vores matematiklærer, afbryder timen og beder mig gå med udenfor. På toilettet viser hun mig, at mine tænder er blå. Jeg er lige ved at græde. Lotte giver mig et knus og siger, at hun lige henter en tandbørste på tandklinikken. Mens jeg venter, står jeg og kigger på min blå mund. Jeg hader mit liv indimellem. Jeg må gøre noget.
Lotte vender tilbage.

skole
Inde i klassen lukker jeg alt ude. Jeg kigger ikke på de andre overhovedet.
Efter sidste time står Lotte og skoleinspektøren og venter på mig.
Inde på inspektørens kontor fortæller de mig, at de har kontaktet kommunen, fordi skolen er bekymret for min udvikling. Jeg skal til møde med en sagsbehandler i morgen og jeg skal tage min mor med.
Det er et mareridt! Alt går i stykker nu.

gaar_tilbage_til_klassen
Jeg kan ikke overskue, at kommunen bliver involveret. Jeg klarer mig fint uden hjælp - og far og mor kan slet ikke håndtere at få hjælp, så hvorfor lader de os ikke være i fred?
Jeg går ud af byen, væk fra kommune, skole, far og mor. Bare væk.
Da jeg når til motorvejen, går jeg ned til en rasteplads. Der er bare to toiletter og to biler på rastepladsen. Den ene bil har udenlandske plader, der sidder en mand bag rattet og ryger ud af vinduet.
En ældre kvinde løber gennem regnvejret med frakken løftet over hovedet som en slags paraply, fra det ene toilet hen mod hendes bil, der har danske plader.

12.2.1
Manden bliver overrasket, da jeg spørger, om jeg kan køre med mod nord, men han siger: “Yes, yes” og slukker smøgen. Det er skønt at være i læ i bilen.
Alen er fra Bosnien og skal besøge en fætter. Det er rart, at han vil give mig et lift, men meget ufedt, at han roder rundt efter rock-cd’er, mens sigtbarheden er nærmest nul på grund af regnen.
Tier du stille OG Look at the road
Alen kigger op fra cd’erne og får øje på en menneskeskikkelse midt på motorvejen samtidig med mig. Kan han nå at bremse?

koerer_med_manden
Kvinden bliver overrasket, da jeg spørger, om jeg kan køre med mod nord, men hun siger: “Ja, okay.” Det er skønt at være i læ i bilen.
Kvinden hedder Mona og er fra en lille by, der hedder Løsning. Det er rart, at hun vil give mig et lift, og hyggeligt nok, at hun taler hele tiden. Det er til gengæld meget, meget ufedt, at hun kigger på mig, mens hun taler, når nu sigtbarheden er nærmest nul på grund af regnen.
Jeg har virkelig lyst til at bede hende kigge på vejen.

koerer_med_kvinden
Mona kigger frem på vejen og får øje på en menneskeskikkelse midt på motorvejen samtidig med mig. Kan hun nå at bremse?

tier_du_stille_og_vaer_soed_at_kigge_paa_vejen
Spillet er slut. Du sidder med en dårlig chauffør, i lav sigtbarhed og styrtregn på vej mod en ulykke.
Var det egentlig det, du ønskede, der skulle ske?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.

spillet_er_slut__bremser
Jeg begynder at fortælle Lotte, hvordan min mor har det svært med livet. Jeg fortæller, at hun ikke kan klare sig uden mig.
Lotte kigger sødt på mig, men efter et minut kigger hun på uret og siger: "Gud! Jeg har helt glemt klassen, de sidder jo og venter. Du må fortælle videre en anden gang."
Så går hun tilbage mod klassen.

fortaeller_lotte
Da jeg kommer hjem, er mor vred. Jeg kommer for sent, og hun har været meget bekymret.
Hun spørger, hvorfor jeg kommer så sent.
Siger du:

mor_og_kommunen
“Hvordan kan du bare glemme tiden, når du ved, at jeg er så bekymret for dig?” siger mor og kigger skarpt på mig. Hun ryster på hænderne, og øjnene er blanke.
Jeg kan ikke tage hende med på kommunen. De gennemskuer hende lynhurtigt, og hvad skal der så ske med mig?
Jeg siger ikke noget til mor om mødet med kommunen i morgen. Hun falder tidligt i søvn.

glemt_tid
“MØDE MED KOMMUNEN!” råber mor forskrækket. “Hvad har du fortalt dem?” spørger hun så.
Så forklarer jeg, hvad der er sket, og om mødet med Lotte og skoleinspektøren. Mor er helt ude af sig selv. Hele aftenen og natten jamrer hun over, hvor uheldig hun er, og hvor uduelig jeg er.
Den næste dag, da vi skal til mødet, ligner hun et lig, bleg og med blanke øjne. “Jeg kan ikke tage med,” siger hun så og lægger sig ind i sengen.
Det passer mig fint.
Min sagsbehandler er ulidelig. Mødet med hende handler om alle de ting, jeg ikke kan, og ikke har. Jeg kalder hende 115 kilo-Lone, hvilket ikke er et pænt øgenavn, men hun behandler heller ikke mig pænt. Så det.
Mens vi har møde, eller rettere mens 115 kilo-Lone redegør for, hvorfor jeg er et socialt tilfælde, sidder jeg og tænker på, hvordan jeg undgår, at min far eller mor hører mere om det her. Jeg har heldigvis adresse hos min mor, og hun tør ikke åbne posten selv, så hvis jeg bare kan undgå, at mor eller far skal til møde, kan jeg måske få det her til at dø.
“Så, som du nok kan forstå, er vi nødt til at bede din far om at komme til et møde, da vi ikke vurdere, om din mor kan tage vare om dig på forsvarlig vis.” Nej, nej, nej! Det sagde hun bare ikke. Lone kan se, at jeg reagerer på, at hun vil inddrage min far.
“Er der også problemer hos din far?” spørger hun, mens hun prøver at se sød ud. Det er for meget, det her. Hvad gør jeg?

13
“Nå, men så er det jo også bedst, at jeg taler med ham, ikke?” siger Lone og kigger undersøgende på mig. Jeg siger ingenting. Det lader ikke til at være et problem, for nu er Lone begyndt at kigge på sin computerskærm, mens hun siger “hmm, hmm” og ser bekymret ud. Så kigger hun mig i øjnene og spørger: “Er du HELT sikker på, at alt er godt hjemme hos din far?”

13.2
Man skal aldrig indrømme en løgn, og man skal aldrig begive sig ud i en løgn, man ikke kan levere på. Jeg forklarer 115 kilo-Lone, at hun ikke skal tro, jeg lyver, hvilket hun sandelig heller ikke gør. Jeg er ikke den eneste løgner i rummet.
Jeg tænker, at jeg skal prøve at virke voksen, så jeg siger til Lone ‘at jeg gerne vil koordinere mit forældresamvær’ med brevet fra kommunen. I virkeligheden vil jeg bare vide, hvornår min far modtager brevet fra Lone, så jeg kan stå klar ved postkassen. Det viser sig, at Lone er uhyggelig effektiv og allerede er ved at lave en indkaldelse. Far vil få den i morgen, mødet er på mandag kl. 11.

13.2.2
SMASK!
Lone er perpleks. Hun så den ikke komme. Overhovedet. Det skete også bare lige pludseligt.

13.1
Det hele kører rundt for mig. Jeg græder. Alle lyde er mærkelige.
Med ét er jeg ude af stolen og på vej mod døren, men der er nogen, der råber - nej, der er to der råber. Den ene er Lone, den anden er mig. Lort. Lort. Lort.
Jeg kommer ikke engang ud af døren, som jeg ikke kan finde ud af at åbne. Det lyder underligt, men jeg kan bare ikke åbne den. Jeg sætter mig igen.

13.1.2
Det hele er pludselig helt ude af kontrol. Der bliver ringet efter min mor. Hun tager den gudskelov ikke. Hun tager aldrig telefonen, når det er et fremmed nummer. Så prøver de min far, som aldrig tager telefonen. Hvad angår telefonvaner, er mine forældre til at stole på.
Det ændrer bare ikke på, at det hele er et andet spil nu. Der sidder tre fra kommunen sammen med mig. Lone er en af dem. Hun er stadig helt dirrende, men hun forsøger at være professionel. Heldigvis gav lussingen mere lyd end den efterlod et mærke på Lones kind.

13.1.1
Jeg fortryder allerede, mens jeg fortæller. Hvordan kan der komme noget godt ud af det her?
Jeg fortæller, at min far aldrig laver mad, at han aldrig ved, hvor jeg er, at jeg aldrig ved, hvor han er. At han er ligeglad med mig. At han ikke har følelser. At han bliver så vred nogle gange, at jeg flygter ud af huset.
Jeg kan se, at det gør indtryk. Lone har sat sig ned, og der er helt stille. Måske kan jeg stadig redde det hele?

13.3
Jeg rejser mig langsomt, rækker ind over bordet mod Lone, lægger min hånd på hendes arm, kigger hende i øjnene, producerer en lille tåre og siger undskyld. Siger, at jeg aldrig slår, men jeg kunne ikke overskue min situation.
Det virker. Lone kigger på de andre fra kommunen, som smiler alvorligt til mig og hende, og så siger hun, at hun er meget ked af, at jeg slog hende, og at hun egentlig skulle melde det. “Men der er jo ikke tale om vold,” siger Lone, “lad os hellere se på, hvordan vi kommer videre, klokken er jo også blevet mange.”
Klokken! Jeg har glemt tiden, og jeg skal til træning i dag.
Lone kigger på mig og siger, at de lige vil tale internt om, hvad der er den bedste plan at sætte i værk for mig. Hun vil også indkalde min far til møde på mandag, og han vil få brev om det i morgen.
Åh nej. Nu bryder det hele sammen.

13.3.4
Lone kigger på de andre fra kommunen, som smiler alvorligt til mig og hende, og så siger hun, at hun er meget ked af, at jeg slog hende, og at hun egentlig skulle melde det. “Men der er jo ikke tale om vold,” siger Lone, “lad os hellere se på, hvordan vi kommer videre, klokken er jo også blevet mange.”
Klokken! Jeg har glemt tiden, og jeg skal til træning i dag.
Lone kigger på mig og siger, at de lige vil tale internt om, hvad der er den bedste plan at sætte i værk for mig. Hun vil også indkalde min far til møde på mandag, og han vil få brev om det i morgen.
Åh nej. Nu bryder det hele sammen.

13.3.5
Jeg tackler så hårdt, jeg kan, til træning. Bagefter er min krop helt brugt.
Jeg skal hjem til far.

13.5
Jeg kan ikke beskrive, hvor vred far bliver over at skulle til møde med kommunen.
Jeg låser mig inde på mit værelse hele natten.
Næste morgen kalder han, da vi skal afsted.
Far begynder at svede ret meget, da vi går ud af døren på vej ind til møde på kommunen. Han er som en vulkan, og jeg er meget omhyggelig med at holde mig bag ham, så jeg kan springe væk, hvis der kommer et udbrud, samtidig er jeg osse så tæt på, at han aldrig skal vente et sekund på mig.
Sveden bliver vildere og vildere i bilen, han pruster og stønner bag rattet. Det plaskregner, og han forsøger at koncentrere sig om trafikken. Fra bagsædet kan jeg iagttage ham i sikkerhed, men sådan som han pruster kan han nærmest besvime, hvornår det skal være, tænker jeg, og så var det måske bedre, at jeg sad på forsædet?
“Jeg gider ikke det møde på kommunen. Jeg kan køre dig derhen, hvis du vil. Ellers foreslår jeg, at vi bare kører sydpå, indtil vi når Afrika,” siger far pludselig.

14
Da vi stopper foran kommunen, siger far ikke et ord, han standser bare bilen og kigger lige frem, indtil jeg står ud. Så kører han, uden at sige noget.

andet_moede_paa_kommunen
Far smiler, da jeg siger, at jeg vil køre med ham sydpå. “Skide godt, Egon!” siger han, og kører ned på motorvejen.
Regnen hamrer ned på bilen og asfalten. Far giver den gas, vi kører 150 kilometer i timen, da jeg kan se nogle biler foran bremse. Far ser det ikke, han kigger forbløffet på et menneske, der forsøger at løbe over motorvejen.

far_bad_end
Spillet er slut. Du sidder med din far, som er en dårlig chauffør, i lav sigtbarhed og styrtregn på vej mod en ulykke.
Var det egentlig det, du ønskede, der skulle ske? Og hvad skulle du lave i Afrika?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.

far_the_end
Lone er stoppet, nyt job. Jeg tænker på, om det måske har noget med mig at gøre, at hun er stoppet. Jeg kan osse mærke, at det er en lettelse at få en ny sagsbehandler, Signe - hun ser sød ud.
Det viser sig imidlertid hurtigt, at Signe ikke er så sød, som hun ser ud. Mødet starter med, at Signe fortæller og læser op fra papirer. Selvom jeg hurtigt stopper med at lytte efter, er det ikke svært at følge med i historien. Ifølge kommunen er jeg er en fejl, en ulykke, noget bøvl, helt uden evner, ingen holder af mig, ingen vil tage sig af mig.
Signe fatter ikke noget om mig. Jeg klarer mig selv. Jeg skal bare have fred for voksne.
Nu kigger Signe spørgende på mig. Hun må have stillet et spørgsmål, jeg ikke hørte. Der opstår en lang tavshed.
Signe sukker: "Ja, jeg spurgte om, hvad du selv foreslår, vi stiller op med dig?"

andet_moede_paa_kommunen
“Nu skal du høre,” siger Signe, “vi har besluttet, at det er bedst for dig, at du kommer væk fra dine forældre.”
Jeg kan ikke bestemme selv, overhovedet. Signe siger, at kommunen har talt med skolen og andre, der kender mig, og de vil flytte mig væk fra mor og far. De ved ikke, hvor jeg skal bo, i første omgang skal jeg bo på en institution.
Det er en katastrofe, mit liv bliver taget fra mig.

kommune_bestemmer
SMASK! Lussingen rammer Signe hårdt på kinden.
Jeg kan med det samme mærke, at det her var dumt. Ti minutter senere kommer politiet, og jeg bliver sat ind på bagsædet af en politibil. Jeg sidder på bagsædet af bilen, mens vi kører gennem regnvejr på motorvejen, på vej til politistationen. Pludselig løber en person over motorvejen. Bilerne foran bremser.

stikker_signe_en_lussing
Spillet er slut. Du sidder på bagsædet af en politibil, i lav sigtbarhed og styrtregn på vej mod en ulykke.
Var det egentlig det, du ønskede, der skulle ske?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.
.
Jeg har pakket tre sportstasker med mine ting og tøj, det står klar inde på mit værelse. Om lidt kommer der en fra kommunen, som vist hedder Henrik. Han skal køre med ud på Nyldbjerggård, hvor jeg er blevet anbragt af kommunen.
Jeg tror ikke rigtig, det er gået op for mor, hvad der skal ske om lidt. Eller osse er det, og så varmer hun bare op til en større seance. Hun sidder i køkkenet og bladrer i Ude & Hjemme, det eneste læsestof, jeg nogensinde har set hende med. Jeg har ondt i maven, jeg ved bare, at det kan gå helt galt om lidt.

institution_1
Mor vil ikke tale. Hun siger, at jeg forlader og svigter hende.
Jeg kan ikke klare at høre på hende, så jeg tager mine tasker og stiller mig udenfor for at vente på min kontaktperson, der skal køre mig til institutionen.
Han kommer ti minutter for sent. Mor står i vinduet og græder, da jeg stiger ind i Henriks bil.

taler_med_mor
I bilen er der stille. Henrik siger ikke noget, før vi kører op ad en lang indkørsel til en meget flot istandsat gård. Ud af det blå siger han så, at han håber, at jeg falder godt til, og at jeg vil få tildelt en kontaktperson hos kommunen snart.
Da vi stopper i gården, ringer Henriks mobil. Jeg kan høre, at han taler med en, der nok er hans kæreste eller kone, eller noget, der er dårlig stemning, det kan høres.
Jeg tager mine ting ud af bagagerummet og står bag bilen og venter på Henrik. Motoren kører stadig, da Henrik stiger ud, går hen til mig og siger farvel. Han er nødt til at smutte, siger han, private sager. Og så er han kørt. Man tror det er løgn, men det er det ikke.

i_bilen
Jeg ved ikke, hvor længe jeg er på gårdspladsen. Man kan høre en motorvej et par kilometer væk.
Efter noget tid kommer der en kvinde ud af døren med sin taske. Hun har fri.
Hun bliver paf over at se mig stå der og skynder sig at ringe på døren igen. “Hun er her,” siger hun til en mand i døren, inden hun smiler til mig og går over mod en stor garage, hvor der holder nogle biler.
Manden, der har et kæmpe skæg og ser ud, som om han har slugt en fodbold, kalder på mig fra døren: “Kom ind! Kom ind! Hvorfor står du herude og fryser?”

bliver_staaende
Lige da jeg er begyndt at gå ud af gårdspladsen, går døren til institutionen op. En pædagog med skæg råber: “Kom tilbage!”
Jeg er hurtigere, end de har set nogen være før. Jeg er langt ude på marken, inden de fatter noget, og jeg bare løber og løber.
Der er en lille by fire kilometer væk, den vil jeg nå, så kan jeg måske finde et lift og alligevel nå håndboldkampen.
Men! Da jeg når op til landevejen, holder der to biler fra institutionen. De vinker. De har set mig. Jeg kan umuligt komme forbi. Hvis jeg drejer mod venstre, kan jeg måske nå motorvejen.

loeber_vaek
Jeg siger ikke et ord til pædagogerne. De spørger, hvad jeg tænker på. Hvorfor jeg reagerer sådan. De ved ingenting om mig.
Jeg siger ikke et ord.
Jeg ender på et værelse, som de siger er mit. Lort.
Så kommer Manden med skægget og siger, at der er møde med en fra kommunen i morgen.  Jeg skal tænke over, om jeg vil på institution, for eksempel her, eller i familiepleje.

hen_til_bilerne
Jeg bærer mine ting hen til hoveddøren. Ringer på. Der sker ikke noget. Så ringer jeg på igen. Ingen reaktion. Jeg sætter mig på trappen.

ringer_paa
Der er super rent over det hele på gården. Alle døre er låst, bestikket i køkkenet er af plastik, og vi skal spørge en pædagog for at låne brødkniven. Jeg er blevet anbragt på en institution for personfarlige unge. Af de otte beboere er jeg den eneste, der ikke har en historik med voldelige episoder. Hvad laver jeg her?
Manden med skægget spørger, om jeg vil hilse på de andre eller se mit værelse

indenfor_paa_institution
Der er tyve øjne, der følger mig intenst, mens jeg går ind i rummet, hvor de andre beboere sidder og spiser. Jeg kan se, at de tænker: “Åh, nej, hvad er nu det for en type.”
Manden med skægget præsenterer mig og siger, at jeg skal bo her under et afklaringsforløb. Nå, det vidste jeg ikke. Manden med skægget spørger, om jeg er sulten.

moeder_de_andre_unge
Det, de kalder mit værelse, minder om et rum på et nedslidt vandrehjem. Der er ingen dørhåndtag - “det fikser vi snart”, siger Manden med skægget - og på væggen er der en, der har snittet “JEG VIL VÆK”.
Så siger manden med skægget, at jeg ikke må ryge hash. De kender mig overhovedet ikke, jeg kunne aldrig finde på at ryge, jeg spiller jo håndbold.

vaerelset
Jeg lægger mit tøj ind i et skab, hænger en plakat op på væggen, det er et fotografi af månen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg sover bedst, når den hænger over min seng, og så er den osse flot. Så sidder jeg og tænker på værelset.
Hvad vil jeg egentlig? Min far og mor kan intet gøre for mig, de kan ikke engang tage sig ordentlig af sig selv. Så, jeg skal klare mig selv. Men hvordan?

indretter_vaerelset
Det giver ikke rigtig mening at pakke noget ud. Er det et hotel? Skal jeg bo her? Hvad er planen? Hvem har en plan? Hvem bestemmer egentlig over mig? Skal jeg bo her, til jeg er 18?!
Hvad vil jeg selv?

indretter_ikke_vaerelset
Jeg kommer til at sidde for bordenden. Jeg kigger hele tiden ned i maden, pastaskruer og kødsovs. Det føles, som om tyve øjne kigger på mig hele tiden. Der er heldigvis ingen, der taler til mig, og jeg siger ikke et ord i den halve time, jeg sidder der. Da jeg er færdig, tager jeg min tallerken, mit plastikbestik og plastikglasset og sætter det i opvaskemaskinen. “Hvor er du god!” siger manden med skægget. Jeg ignorerer ham.

bliver_siddende_og_spiser_med_beboerne
Der er en fladskærm og en Playstation på en reol nedenunder. Da jeg kigger ud af vinduet på en mark, ser jeg, at der er snittet i vindueskarmen, “FÅ MIG VÆK!” står der.
Der kommer en underlig dreng ind i stuen. Han står bare og kigger på mig.

i_dagligstuen
Drengen stammer. Jeg kan næsten ikke forstå, hvad han siger, men han forstår tydeligvis mig, for han er ved at putte FIFA14 i.
Han er ret god, men ikke god nok. Jeg havde en Playstation med FIFA hos min far. Flere af de andre kommer og kigger. De siger, at jeg er den bedste til FIFA nu. Drengen tager nederlaget flot, smiler endda anerkendende til mig.
Kl. 22.30 skal vi være på vores værelser. Så det må jeg hellere være.

taler_med_drengen_i_stuen
Heldigvis skal jeg spille håndbold lørdag morgen. Uheldigvis er der ingen, der har fortalt institutionen det, så da jeg skal afsted, finder jeg ud af at jeg ikke må tage afsted alene, og ham pædagogen, der snart har fri, vil ikke arbejde ekstra.
DET ER BARE LØGN! HVAD SKER DER!?
Hvorfor er de sådan? Det her er vigtigt. Hvad gør jeg?

bliver_paa_institutionen_eller_tilbage_efter_at_vaere_stukket_af__dag_2
Jeg er hurtigere, end de har set nogen være før. Jeg er langt ude på marken, inden de fatter noget, og jeg bare løber og løber.
Der er en lille by fire kilometer væk, den vil jeg nå, så kan jeg måske finde et lift, og alligevel nå håndboldkampen.
Men! Da jeg når op til landevejen, holder der to biler fra institutionen. De vinker. De har set mig.Jeg kan umuligt komme forbi. Hvis jeg drejer mod venstre, kan jeg måske nå motorvejen.

ud_over_marken
Jeg råber vildt højt. Alle står pludselig helt stille. Så siger Manden med skægget, at sådan taler vi altså ikke her. Jeg svarer, at jeg er hamrende ligeglad med, hvordan man taler her, jeg vil bare til håndbold.
“Det kan ikke lade sig gøre, slut!” siger en kvindelig pædagog.

raaber_at_smadre_motorvej
Jeg er jo hurtig, så jeg er langt væk og foran på nul komma fem. Jeg krydser en markvej på vejen mod motorvejen. Det regner enormt meget, og nu der er mere end en kilometer over nypløjede marker forude. To biler med pædagoger er på vej ad markvejen. Da de standser, er jeg halvtreds meter ude i marken. Jeg kan høre, at der er mange biler på motorvejen.

mod_motorvejen
Manden med skægget råber noget, men jeg er ligeglad. Han synker dybere ned i mudderet end mig, så han er ikke farlig.
Det er den kvindelige pædagog til gengæld. Hun løber helt klart i fritiden, for hun synker ikke i, og hun mister ikke fart.
Nu er motorvejen tæt på. Hun råber bag mig: “Pas på!”, men det er sgu da hende, der er den farlige.
Jeg springer over et hegn og ser pludselig en masse lys fra biler gennem tæt regn.

motorvejen
Spillet er slut. Du løber rundt på en motorvej i lav sigtbarhed og styrtregn.
Var det egentlig det, du ønskede, der skulle ske?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien, og vurderer, at den er realistisk.

loeber_over_motorvejen
Jeg siger ikke et ord. De spørger, hvad jeg tænker på? Hvorfor jeg reagerer sådan? Har de glemt, at de fuckede min håndboldkamp op?!
Jeg siger ikke et ord.
Jeg ender på mit værelse. Lort.
Så kommer Manden med skægget og siger, at der er møde med en fra kommunen i morgen.  Jeg skal tænke over, om jeg vil på institution, for eksempel her, eller i familiepleje.

overgiver_sig_og_gaar_til_vaerelset
Jeg har ikke lyst til noget som helst. Jeg vil hverken bo hos mor, far, i plejefamilie eller på institution. Jeg vil bare være i fred. Og spille håndbold.
Jeg ligger længe og tænker, at jeg helt sikkert får et lorteliv.

taenker_over_det
I min drøm svæver jeg over halgulvet. Dribler, tackler, skyder, dækker, løber i perfekt balance og med stor kraft. Jeg elsker stregerne på gulvet, der angiver banen. Inden for de streger er der intet, der kan røre mig, ingen tackling kan vælte mig, ingen dommer dømmer efter regler, jeg ikke kender.
Da jeg vågner, kan jeg ikke huske, hvor jeg er. Der går næsten et minut, inden jeg kommer i tanke om det. Så græder jeg. Jeg savner hverken far eller mor, men jeg savner min hverdag. En tynd mandlig pædagog banker på og siger, at mødet er om tyve minutter. Åh, jeg havde glemt alt om mødet om min fremtid. Jeg har noget at tænke på under morgenmaden - hvad vil jeg egentlig helst?

droemmer_om_haandbold
Pædagogen med skægget og en sagsbehandler, der hedder Susanne, holder mødet med mig næste dag. Susanne starter med at sige, at jeg skal i familiepleje. De har ikke engang spurgt, hvad jeg vil.
Så gennemgår Susanne alle de ting, jeg ikke kan, og hvor svag min familie er. Det er ikke så rart, men jeg kan ikke forhindre det. Jeg ender med bare at nikke, når de spørger mig om noget, jeg kan ikke undgå familieplejen.
Vi aftaler, at jeg prøver plejefamilien i én dag. Så kan jeg sige, om jeg vil blive.
To dage senere står jeg med mine to tasker på trappen foran institutionens hovedbygning. Min kontaktperson ringede og sagde, at der var en familie, der var villig til at tage mig ind. Så nu står jeg her og venter.
Kontaktpersonen er et kvarter forsinket, men da vi endelig kommer afsted, er det over stok og sten. Han kører virkelig vildt. Så siger han: “Det er en sød familie, du skal hjem til, og de glæder sig meget til at have dig boende. Glæder du dig ikke?”
Siger du:

plejefamilie_1
“Ja ..., det må man sige ..., men ..., så det …”, svarer kontaktpersonen - han hører intet af, hvad jeg siger. Så kigger jeg ud ad vinduet og tænker på, at jeg ikke aner, hvor jeg skal hen.
Efter et kvarter stopper vi i en lille soveby, der kun består af parcelhuse med høje træer imellem grundene. Vi holder foran et rødt hus. Kontaktpersonen kigger på mig: “Så er vi her!” siger han opløftet.

ja_det_maa_man_sige
“Ja, det er rigtigt, ja. Håndbold var ret vigtigt for dig.” Min kontaktperson, som jeg er usikker på, hvor megen kontakt han har med virkeligheden, kigger op mod det røde hus og fortsætter med at tale med sig selv, mens han stiger ud af bilen.
“Ja, det må vi se, hvad de siger til. Nu skal du jo prøve at bo her, for at du kan se, om du kan lide det. Nej, det må I altså aftale derinde.” Kontaktpersonen begynder at gå op mod huset. Han har glemt nøglerne i bilens tænding.

haandboldtraening
Jeg har aldrig prøvet at køre en bil, men det er faktisk ikke så svært. Kontaktpersonen råbte og skreg, da jeg kørte, men nu er jeg langt væk.
Mon han har ringet efter politiet?
Det regner helt vildt, men jeg får startet vinduesviskerne. Da jeg ser en motorvejstilkørsel, kører jeg ned på motorvejen. Jeg har kun kørt der et par minutter, da der pludselig kommer et menneske løbende over motorvejen gennem regnen.
Jeg prøver at bremse, men der er så meget vand på vejen, at det ikke gør den store forskel.

koerer_vaek
Spillet er slut. Du sidder i en stjålet bil, i lav sigtbarhed og styrtregn på vej mod en ulykke.
Var det egentlig det, du ønskede, der skulle ske?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.

stjaalen_bil__slut
“Ja, du vil bo på institutionen, nej, det kan du ikke.” Kontaktpersonen stopper op, kigger underligt på mig og siger: “Mener du det?”

bo_paa_institutionen
Det virker som en okay familie. Moderen hedder Dorthe og manden hedder Lesley, men han siger med et kæmpegrin, at jeg bare skal kalde ham farmand. Der er også en pige på syv år og en lavstammet dreng på atten, som er mandens fra et tidligere forhold.
Jeg har sat mine tasker i entreen, og nu sidder vi lidt akavet i deres stue. Gennem vinduerne kan jeg se nogle pæle, der står midt på deres velplejede græsplæne.
Min kontaktperson siger, at jeg har noget, jeg gerne vil spørge om, og nu kigger alle på mig.
Der mangler parenteser ved de tre muligheder

gaar_ind
Alle sidder og kigger på mig. Jeg smører bare pølsemaden færdig og tager en kæmpebid. Så kigger jeg op og siger med mad i munden til min kontaktperson:

poelsemad
Der bliver meget stille om bordet. Længe.
“Det er ikke en tone, vi bruger her. OVERHOVEDET,” siger hende, der jo nu er ved at blive min plejemor og hedder Dorthe, med høj stemme.
Lesley kigger skarpt på hende, mens kontaktpersonen kigger undrende på pælene ude i haven. Pigen på syv og drengen på atten kigger på hinanden med store øjne.
Nu er der igen stille ved bordet.

bestemmer_fuldstaendigt_selv
Så siger Lesley, at man godt må bruge lidt tid til at vænne sig til at bo her hos dem. Dorthe trækker vejret dybt, børnene kigger på hinanden med store øjne, og kontaktpersonen virker, som om han har tabt kontakten til frokosten. Han kigger bare på pælene ude i haven.
“Hvis der er noget, du gerne vil spørge om, skal du måske gøre det nu,” siger Dorthe i en anstrengt venlig tone.

sidder_stille_gumler_poelsemad
Jeg synker noget spyt, kigger på Dorthe, så på Lesley, og siger: “Jeg går meget op i håndbold, jeg træner meget, og i morgen har jeg en vigtig kamp, som jeg gerne vil til. Det er kl. 11 i morgen formiddag, og jeg kan selv komme derhen, hvis jeg går herfra kl. 8.”
“Vi skal til Marina marked i weekenden,” siger Dorthe.
“Ja, jeg skal ned og sidde på pæl. Vi skal køre herfra kl. 8 i morgen tidlig,” siger Lesley.
“Far regner med at vinde i år,” siger den lille pige.

spoerger_om_haandbold_i_morgen
“Det er en vildt spændende sport,” siger Lesley opstemt. “Ja, jeg tøver ikke med at kalde det en sport, for det kræver teknik og udholdenhed.”
Lesley taler længe, og det fremgår, at familien har pæle i haven, fordi de allesammen træner til at blive pælemestre.
“Så du kan nok forstå, at vi allesammen i familien, og det er jo også dig, skal med for at støtte Lesley,” siger Dorthe på en både venlig og bestemt måde.
Nu kigger alle på mig, på nær min kontaktperson, der kigger ud ad vinduet på pælene i haven.

spoerger_hvad_er_det_sidde_paa_pael
“Du må altså glemme håndbold i denne weekend. Pælesidning er en vildt spændende sport,” siger Lesley opstemt. “Ja, jeg tøver ikke med at kalde det en sport, for det kræver teknik og udholdenhed.”
Lesley taler længe, og det fremgår, at familien har pæle i haven, fordi de allesammen træner til at blive pælemestre.
“Så du kan nok forstå at vi allesammen i familien, og det er jo også dig, skal med for at støtte Lesley,” siger Dorthe på en både venlig og bestemt måde.
Nu kigger alle på mig, på nær min kontaktperson, der kigger ud af vinduet på pælene i haven.

spoerger_part_2
Nu er der HELT stille ved bordet. Meget længe.
Dorthe kigger hårdt på mig, så på kontaktpersonen, så på Lesley, der ser ud, som om der er landet en håndgranat på bordet. “Du er aldrig næsvis i dette hus. FORSTÅET!” Det sidste ord nærmest skriger hun i hovedet på mig.  Pigen på syv har tårer i øjnene, drengen på atten kigger ned i sin tallerken.

provokerer_dorthe
Jeg løber ud af huset med min sportstaske. Lesley og kontaktpersonen råber, at jeg skal blive.
“Aldrig!” råber jeg, mens jeg hopper på drengens cykel, som passer mig perfekt.
To minutter senere har jeg vinden i håret. Det er skønt, men så begynder det pludselig at regne ret meget.
Jeg cykler i retning af min håndboldklub, hvor jeg kan finde et sted at sove i nærheden.
Da jeg har cyklet i ti minutter, punkterer jeg. Dækket er kaput. Der er en motorvejsrasteplads, hvor man bare skal gå over en mark og klatre over et hegn.

stikker_af_fra_familiepleje
Der er langt at gå i regnvejret.
Efter en time når jeg frem. Det er super pinligt. Familien vil ikke have mig boende, men de giver mig lov til at sidde indenfor, indtil min kontaktperson kommer igen.
“Du kommer tilbage på institutionen nu. Så må du tale med din sagsbehandler om, hvad du skal fremover,” siger kontaktpersonen, da vi sidder i bilen.

traekker_cyklen_hjem_til_plejefamilien
Der er bare to toiletter og to biler på rastepladsen.
Den ene bil har udenlandske plader. Der sidder en mand bag rattet og ryger ud af vinduet.
En ældre kvinde løber gennem regnvejret med frakken løftet over hovedet som en slags paraply, fra det ene toilet hen mod hendes bil, der har danske plader.

motorvejsrasteplads
Manden bliver overrasket, da jeg spørger, om jeg kan køre med mod nord, men han siger: “Yes, yes” og slukker smøgen. Det er skønt at være i læ i bilen.
Alen er fra Bosnien og skal besøge en fætter. Det er rart, at han vil give mig et lift, men meget ufedt, at han roder rundt efter rock-cd’er, mens sigtbarheden er nærmest nul på grund af regnen.

koerer_med_manden
Alen kigger op fra cd’erne og får øje på en menneskeskikkelse midt på motorvejen samtidig med mig. Kan han nå at bremse?

tier_du_stille_og_look_at_the_road
Kvinden bliver overrasket, da jeg spørger, om jeg kan køre med mod nord, men hun siger: “Ja, okay”. Det er skønt at være i læ i bilen.
Kvinden hedder Lone og er fra en lille by, der hedder Løsning. Det er rart, at hun vil give mig et lift, og hyggeligt nok, at hun taler hele tiden. Det er til gengæld meget, meget ufedt, at hun kigger på mig, mens hun taler, når nu sigtbarheden er nærmest nul på grund af regnen.
Jeg har virkelig lyst til at bede hende kigge på vejen.

koerer_med_kvinden
Lone kigger frem på vejen og får øje på en menneskeskikkelse midt på motorvejen samtidig med mig. Kan hun nå at bremse?

tier_du_stille_og_vaer_soed_at_kigge_paa_vejen
Spillet er slut. Du sidder med en dårlig chauffør, i lav sigtbarhed og styrtregn på vej mod en ulykke.
Var det egentlig det, du ønskede, der skulle ske?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien, og vurderer, at den er realistisk.

spillet_er_slut__bremser
Alle smiler, da jeg siger, at jeg tager med på Marina marked. Kontaktpersonen siger farvel efter frokosten, og Dorthe viser mig mit værelse, hvor jeg sætter mine tasker.
Så viser pigen på syv år mig de øvrige rum. Der er både et gæstetoilet og et stort toilet, hvor familien har deres tandbørster.
“Vil du have din tandbørste inde hos os, eller inde på gæstetoilettet?” spørger pigen.
Siger du,

lykkelig_familie
“Jubii! Vores tandbørster kan stå sammen,” jubler pigen og trækker mig ind til mine tasker.
Vi pakker mine ting ud sammen.
Næste morgen står den på Marine marked. Det er skørt. Lesley regner med, at han skal sidde på en pæl ude i vandet i over tredive timer for at vinde pælesidningskonkurrencen.
Så det gør han. Søndag aften sidder vi på Jensens Bøfhus og spiser, da en, Lesley kender, kommer hen til mig.
“Du skulle tage og komme ned på noget, der hedder Baglandet. Der er andre anbragte børn og unge, der kommer der, fordi det er rart at tale med andre. Skal jeg give dig adressen?”
Siger du:

syvaarig_pige_glad
Det er okay at være i familiepleje. Dorthe, Lesley og børnene er søde nok, men jeg er stoppet med håndbold, fordi jeg ikke havde tid nok, og jeg har ikke lyst til at have kontakt med mine forældre.
Men mon ikke jeg klarer mig?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.
.

jeg_klarer_mig_uden
Det er okay at være i familiepleje. Dorthe, Lesley og børnene er søde nok, men jeg er stoppet med håndbold, fordi jeg ikke havde tid nok, og jeg har ikke lyst til at have kontakt med mine forældre.
Men mon ikke jeg klarer mig?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.
Der er ikke plads til mig på nogen institutioner, så jeg sover på en madras i en lejlighed, kommunen har. I morgen kommer der en kontaktperson og kører mig til en ny plejefamilie.
Der er ikke fjernsyn i lejligheden, og jeg har ingen penge.
Jeg kan ikke gøre andet end at sove.

institutionen_2
Vi kører ikke så langt fra institutionen. Efter ti minutter stopper min kontaktperson på en slags gårdsplads foran et gammelt stuehus til en gård. Huset ligger midt i et nyt villakvarter, men det er meget ældre.
“Nu går vi ind og hilser pænt på,” siger min kontaktperson, “al mulig snak om håndbold og andre ting, du gerne vil, må du vente med til senere, okay?”
Siger du:

plejefamilie_2
Min kontaktperson stopper op og kigger på mig.
“Der er ikke nogen grund til at gå indenfor, hvis du ikke vil gøre en indsats for at få det til at virke,” siger han med fasthed i stemmen. “Og du kan starte med at forlange, at du skal til håndbold hver gang!”
Vi står midt mellem gaden og min måske nye plejefamilies hoveddør. Jeg siger ikke noget, men så spørger min kontaktperson, om vi skal gå indenfor eller køre tilbage til institutionen.
Siger du:

skal_til_haandbold
Vibeke og Jens hedder mine nye plejeforældre. De er søde, selvom de har faste regler. Jeg skal hjælpe Vibeke med alt muligt. Mad, rengøring, tøjvask og indkøb.
I starten føltes det, som om Vibeke bare havde mig i huset, fordi hun ville have en slave. Nu er det hyggeligt, og jeg er blevet ret god til at lave mad.
Jeg spiller lige så meget håndbold som før, og Jens er tit ude og se mig spille kamp. En dag, da vi kører hjem efter en kamp, spørger Jens pludselig, om jeg har lyst til at se min far eller mor igen. Jeg har ikke haft kontakt med nogen af dem i flere måneder.
Siger du:

hos_pleje_2
Det er helt okay, at jeg ikke vil se mine forældre. Jeg får lov at bestemme!
Da chokket over at Vibeke og Jens bare accepterer mit ønske har lagt sig, bliver jeg glad.
Dagen efter min beslutning siger Jens, at jeg også fremover selv bestemmer, om jeg vil have kontakt med mine forældre.
Det går godt i gymnasiet, og Jens og Vibeke ser alle mine håndboldkampe.
Mon ikke jeg klarer mig?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.

ingen_kontakt
“Din mor vil meget gerne se dig, så det bliver hun glad for,” siger Jens.
Weekenden efter kommer mor til kaffe hos Vibeke og Jens. Mor gør sig store anstrengelser for at virke sød og normal, mens vi sidder i haven med kage og kaffe, men nogle gange kigger hun på mig på en måde, så jeg kan se, hvor ked af det hun er. Efter en halv time rejser Jens og Vibeke sig og går indenfor. Mor spørger mig, om vi skal gå en tur.
Siger du:

se_mor
“Jeg er forladt. Det er jeg,” siger mor, mens hun kigger på mig med tårer i øjnene. Jens siger, at det ikke nytter noget at have den slags samtaler her og nu. Mor siger, han skal tie stille - hun taler med sin datter. Så forsøger jeg at sige, at jeg ikke har forladt hende, men det er lige meget, hvad jeg siger; hun er virkelig ked af det.
“Hvis jeg ikke er forladt, hvorfor tager du så ikke med mig hjem nu?” spørger mor.
Jeg forklarer, at jeg bor hos Jens og Vibeke nu, og hun siger, at hvis jeg ikke tager med hende hjem nu, vil hun ikke se mig mere. Nu står hun og ringer efter en taxa.
Vibeke spørger mig, om jeg vil hjælpe med at bære kopper og tallerkener ind fra haven.
Siger du:

opgoer_i_haven
Mor kan ikke gå så hurtigt, fordi hendes ryg er ødelagt. Det er mærkeligt, mens vi var inde på Vibeke og Jens’ grund, gik hun meget normalt, men ude på på fortovet går hun langsomt, akavet og med højlydte suk.
“Hvorfor har du forladt mig?” spørger hun.
Siger du:

gaa_en_tur
“Jeg er forladt. Det er jeg,” siger mor, mens hun kigger på mig med tårer i øjnene. Det er lige meget, hvad jeg siger, hun er virkelig ked af det.
“Hvis jeg ikke er forladt, hvorfor tager du så ikke med mig hjem nu?” spørger mor.
Jeg forklarer, at jeg bor hos Jens og Vibeke nu, og hun siger, at hvis jeg ikke tager med hende hjem nu, vil hun ikke se mig mere. Hun ringer efter en taxa, mens hun kigger bedende på mig.

forladt
Det begynder at regne, da vi stiger ind i taxaen. Vi har ikke kørt i et minut, da mor klemmer min arm hårdt og kigger på mig, mens hun hvæser: “Du skal aldrig lade mig alene igen!”
Jeg kan se, hvor dårligt hun har det, men jeg kan også mærke det i min egen mave, der er blevet hård som en knytnæve.
Vi holder for rødt lys, mens vi venter på at dreje ned på motorvejen.

med_mor_hjem
Jeg har fuldstændig undervurderet, hvor dårligt mor har det. Hun skubber mig væk. Så hårdt, at jeg slår hovedet ind i vinduet. Taxachaufføren siger: “Så-så!”, mens han forsøger at se på motorvejen gennem den tætte regn.
Mor kigger på mig med åben mund og tårerne løbende ned af kinderne. Hun trækker vejret tre gange; så råber hun afsindigt højt: “DU HAR FORLADT MIG!”
Chaufføren vender sig om til mor og skal til at sige noget, da jeg ser en person komme løbende over motorvejen – vi kan ramme ind i personen.

mor_bombe
Spillet er slut. Du sidder i en taxa, i lav sigtbarhed og styrtregn med en distraheret chauffør og en uligevægtig mor på vej mod en ulykke.
Var det egentlig det, du ønskede, der skulle ske?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.

famplej_2_bad_end
Det er okay at være i familiepleje.
Dagen efter min mors besøg siger Jens, at jeg selv bestemmer, om jeg vil have kontakt med mine forældre.
Det går godt i gymnasiet, og Jens og Vibeke ser alle mine håndboldkampe.
Mon ikke jeg klarer mig?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.

hos_jv
“Din far vil meget gerne se dig, så det bliver han glad for,” siger Vibeke.
Weekenden efter kommer far til kaffe hos Vibeke og Jens. Han kommer næsten en time for sent, men han gør sig store anstrengelser for at virke sød og normal, mens vi sidder i haven med kage og kaffe.
Det er bare ret underligt, at han næsten ikke kigger på mig, og han siger slet ikke noget til mig. Han spørger hele tiden Jens og Vibeke om huspriser i området.
Efter en halv time rejser Jens og Vibeke sig og går indenfor. Der er helt stille, da de er gået, far kigger ned i græsset.

se_far
Jeg siger ikke noget. Far siger ikke noget.
Der går lang tid i stilhed. Vi kan høre Jens og Vibeke rumstere i køkkenet.
Far løfter hovedet, så han kigger mig lige i øjnene og siger: “Så må vi håbe, at du kan blive tilfreds her.” Han siger det ikke på en sød måde, mere på en ligeglad måde, og det bliver jeg ret ked af. Jeg kan ikke holde et par tårer tilbage, selvom jeg prøver.

stilhed
Far ignorerer mig. Længe. Så rejser han sig og siger, at han vil køre hjem nu.
Han kigger på mig, så nikker han til mig. “Farvel,” siger han.

tavs_gaa_hjem
Far rejser sig og siger, at han vil køre hjem nu, hvilket er ret mærkeligt, for jeg har jo lige bedt ham tage hjem.
Han kigger på mig og nikker. “Farvel,” siger han.

gaa_hjem
“Bo hos mig? Det tog er kørt, skat. Husk, du har selv valgt det her,” siger far og smiler til mig.

bo_hos_far
Det er okay at være i familiepleje.
Dagen efter min fars besøg siger Jens, at jeg selv bestemmer, om jeg vil have kontakt med mine forældre.
Jeg går i gymnasiet og træner håndbold på fuld knald.
Jens og Vibeke ser alle mine håndboldkampe.
Mon ikke jeg klarer mig?
Historien er opdigtet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.
Spillet er slut. Du kigger ind i en fremtid, hvor du får det svært. Du har ikke noget sted at bo fast, din håndbold er umulig at passe, og i skolen er det svært at følge med.
Var det egentlig det, du ønskede, der skulle ske?
Historien er opfundet, men baseret på virkelige situationer. Både unge og socialarbejdere har læst historien og vurderer, at den er realistisk.
Status: 404 Not Found
Content-Length: 154
Content-Type: text/html; charset=UTF-8

<html>
 <head>
  <title>404 Not Found</title>
 </head>
 <body>
  <h1>404 Not Found</h1>
  The resource could not be found.<br /><br />



 </body>
</html>